Det videre arbejde med Borchs billedsamling

For at kunne nå så langt, at det let vil kunne findes ud af, om der iblandt de 36.500 glasnegativer skulle være et billede af en bestemt person eller bestemt familie og for efterfølgende at kunne fremstille en kopi af dette, er der en række opgaver, som først skal klares. Formelt er billederne i Århus Kommunes Bibliotekers varetægt, men fra biblioteksvæsenets side er der ganske enkelt ikke ressourcer til at gøre nogen større indsats omkring billederne, og det er vel reelt heller ikke en biblioteksopgave. Arbejdsopgaver: 1. Indholdet af de 16 kronologisk førte bestillingsprotokoller til Borchs billedsamling skal først og fremmest gøres søgbart. Det vil være nærliggende at indtaste dem i en database, således at man siden kan søge på navn, adresse, dato o.l. Som et forsøg er oplysningerne om de første 3.000 billeder blevet indtastet i en database i foråret 2008, men der mangler stadig at blive indtastet ca. 33.500 billeder. Der er lang vej endnu og hjælp til den fortsatte indtastning modtages gerne. 2. For at kunne finde frem til et konkret billede blandt de 36.500 glasplader skal de sorteres i nummerorden. Glaspladerne er i efteråret 2007 og foråret 2008 blevet grovsorterede. Nogle er allerede i nummerorden, mens andre kun er blevet opdelt i grupper af tusinder. 3. Billederne ligger som glasnegativer, og for at kunne se dem ordentligt skal de laves til positiver. Med de nuværende tekniske muligheder vil det være nærliggende at lade billederne indskanne og lade dem "vende" til positiver via et billedbehandlingsprogram. Billederne har efterhånden ligget i tomgang i 45 år, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at billederne langsomt nedbrydes. I nogle tilfælde er billedfilmen ved at løsne sig fra glaspladerne, og enkelte billeder må desværre opgives. Ved en digitalisering af billederne vil de kunne gemmes for fremtiden, som de fremstår netop nu. Ved hjælp af en særlig scanner, som kan gennemlyse glaspladerne, er der i juli 2008 blevet indscannet ca. 200 af billederne. De er blevet indskannet i en opløsning på 300 dpi. Man kan naturligvis overveje, om en systematisk indscanning er nødvendig, da dette vil kræve rigtig mange arbejdstimer, eller om der blot skal scannes enkelte billeder efter behov/forespørgsel. Af bevaringsmæssige grunde vil en systematisk indscanning være det bedste, og indscanning af enkeltbilleder tager naturligvis relativt mere tid. Det største arbejde med billederne ligger utvivlsomt her, og der kan gå meget lang tid, før billederne kan blive gjort tilgængelige.